Magtens tredeling

Magtens tredeling

I Danmark fik vi vores Grundlov d. 5 juni 1849, og dermed fik vi vores første demokratiske forfatning.

Montesquieu er navnet på en klog franskmand, det var nemlig ham der fandt på at dele magten i tre. Han mente, at den enkelte borgers frihed blev undertrykt, når al magten lå hos en person. Hvis man i stedet delte magten ud mellem tre parter, kunne de tre magter kontrollere hinanden, og på den måde kunne friheden og demokratiet beskyttes.

Montesquieus tredeling er grundlag for de fleste vestlige forfatninger.

I Danmark er magten også delt i tre. Magtens tredeling betyder kort, at statsmagten er delt mellem tre parter, den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, det er der lovene bliver vedtaget. Den udøvende magt ligger hos Regeringen, de fører lovene ud i livet. Og den dømmende magt ligger hos domstolene, de dømmer retssagerne, og det må Folketinget ikke blande sig i.