Det Konservative Folkeparti


Beskrivelse

Partiets idégrundlag bygger på tillid, frihed og ansvar til det enkelte menneske. De ønsker, at hver mand er sin egen lykkes smed, men samtidig tager ansvar for fællesskabet, og hjælper dem der ikke kan klare sig selv.

KF mener, at vi skal værne om de danske værdier – vores kongehus, natur, sprog, kristendom, styreform, grundlovssikrede rettigheder og vores fælles historie. Det gamle Konservative Folkeparti havde en idéologi der lagde vægt på “gud, konge og fædreland”.

Mærkesager

Skat

Det Konservative Folkeparti mener, at skatten skal sænkes, for at belønne dem der har taget en lang uddannelse, samtidig med at de vil gøre Danmark mere konkurrencedygtig. Det vil lokke flere store firmaer til, og undgå at firmaer i Danmark flytter deres virksomheder til udlandet.

Uddannelse

Partiet går meget op i forskning, fordi de vil sikre, at det samfund vi videregiver til vores efterfølgere har de bedst mulige vilkår. De mener, at forskning er årsagen til det velfærdssamfund, vi kender i dag, og at det er den vigtigste kilde til udvikling.

De ønsker at sætte flere midler af til forskning og gøre Danmark til førende vækst-, videns- og iværksættersamfund.

Retspolitik

Det Konservative Folkeparti ønsker et samfund, hvor borgerne er trygge. Partiet er derfor interesseret i hårdere straffe, mere forebyggelse og derudover vil de også have, at de udenlandske kriminelle afsoner deres straf i hjemlandet. Selvom de vil have højere straffe, går de også meget op i resocialisering, da de to ting går hånd i hånd.

Hurtig fakta

Partiformand

Søren Pape Poulsen

Grundlagt

1913

Partibogstav

C

Sidste valg

5% af stemmerne

Hjemmeside

konservative.dk

Medlemmer af folketinget

8

Medlemmer af partiet

11.812